Historie

"Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk, for det sprog havde han lært af sin moder..... "
 
Historie

Hvem ved, måske blev H.C. Andersen inspireret til eventyret om Den grimme Ælling på sine ture ud til Knudsens Gaard efter mælk?
 
Men historien om Knudsens Gaard kan skrives endnu længere tilbage i tiden. Til år 1100, hvor Kong Knud VI skænkede otte gårde, der lå i landsbyen Hunderup, til Dalum Kloster. Ved reformationen i 1536 blev Hunderup inddraget under kronen, og Hunderups gårde blev udlagt til Ryttergods og fungerede som sådan indtil 1765, hvor alle Hunderups gårdejere købte deres fæstegårde af kongen og blev selvejere.
 
I 1833 hærgede en stor brand Hunderup og hele seks gårde blev lagt i aske. Dermed blev alt forandret, for landsbyen blev spredt ud og udstykket.
I 1901 blev landsbyen lagt ind under Odense og blev et bykvarter. Gården havde da været i Knudsens slægt gennem mange år. I 1927 begyndte udstykningen af gårdens marker, og byen rykkede ind.

 Hestegang

I 1954 blev hovedparcellen og bygningerne overdraget til A/S De Knudsenske Grunde og blev indrettet til Motel Odense - Hotel Knudsens Gaard, som blev endelig indviet i november 1955.
Siden er hotellet jævnligt opdateret og renoveret, men altid i respekt for dets historie og for bevaring af det oprindelige.
 
Hotel Knudsens Gaard er gennem årene blevet besøgt og beboet af mange nationaliteter. Mange fynboer føler en helt speciel tilknytning til hotellet, hvor store mærkedage er blevet markeret med flotte selskaber i de populære og atmosfærefyldte rammer, som hotellet byder på.
 
I 1987 overtog Sinne & Steen Sørensen hotellet, og har med deres personlige deltagelse og engagement skabt en varm og personlig atmosfære. I 2003 overtog parret også det kendte Hotel Hesselet i Nyborg.

N.M. Knudsens Fond blev oprettet i 1936. 

 

Et af fondens formål er at støtte kunstnerisk udsmykning af Odense By.

rober Lund Jensen

 

Pige med Kalv


Da det i 1965 var 200 år siden Knudsens Gaard kom i slægtens eje, købte Knudsens Fond statuen Pige med Kalv af billedhuggeren Robert Lund-Jensen. Statuen blev afsløret i juli ved det daværende Motel Odense.

Robert Lund-Jensen blev født i Odense i 1915. Mest kendt er han for monumentet for besættelsestidens ofre i Ansgar Anlæg og for Amanda i Kerteminde.

Tilmeld nyhedsbrev - klik her

  • Medlem Smagen af Fyn
  • Medlem Smagen af Fyn
  • Medlem Smagen af Fyn