Historien


I en kreds omkring Odense lå en række landsbyer. En af disse er landsbyen Hunderup, Som kendes tilbage til 1100-årene, da den skænkedes til Dalum Kloste af Kong Knud VI. Ved reformationen 1536 indroges Hunderup under kronen og udlagdes til Ryttergods, og fungerede som sådan indtil 1765, da alle Hunderups gårdejere blev selvejere, idet de købte deres fæstegårde af kongen.

Meget forandredes ved en stor brand i 1833 hvor 6 gårde blev lagt i aske. Derefter begyndte landsbyens spredning og udstykning. I 1901 blev landsbyen indlemmet i Odense og blev bykvarter. En af landsbyens gårde var i familien Knudsens eje gennem mange generationer. I 1927 blev udstykningen af gårdens marker påbegyndt, og i 1954 blev hovedparcellen og bygningerne overdraget til A/S De Knudsenske Grunde, og blev indrettet til Motel Odense –
Hotel Knudsens Gaard, indviet i 1955. Det høje besøgstal, som hotellet konstant har haft gennem årene af danske såvels som udenlandske gæster er vel et bevis for at mange ønske miljø omkring sig. Det har den gamle Knudsens Gaard stadigvæk, trods gennemgribende moderniseringer de senere år, så alt nu fremtræder i skøn forening af stil og malerisk charme.

BEST WESTERN Hotel Knudsens Gaard har siden 1987 været ejet af Sinne og Steen Sørensen, som også står bag det kendte Hotel Hesselet i Nyborg.