|
I tilfælde af selv mindre ændringer i dine planer eller dispositioner,
vil vi være taknemmelige for at blive orienteret straks efter, at
sådanne eventuelle ændringer kommer til dit bekendtskab.
Uddrag af HORESTA’s standardregelsæt for Kursus og Konferencer
§13 Kursus
og Konferencer bør bekræftes skriftligt overfor arrangøren jf. 2.
Bekræftelsen skal indeholde nøje angivelse af opholdets varighed,
omfanget af måltider samt øvrig servering, den samlede pris herfor pr.
mødedeltager samt størrelsen af depositum og reservationsgebyr.
§16 Afbestilling
af hele kurser eller konferencer skal ske skriftligt inden 6 uger før
arrangementets afholdelse. Ved større arrangementer vil virksomheden
dog være berettiget til at fordre længere afbestillingsfrist under
forudsætning af, at der er truffet særskilt aftale herom.
§16, stk. 2 Ved
afbestilling af hele kursus eller konferencer efter nævnte tidspunkt
kan hotellet kræve en godtgørelse, der svarer til 65% af prisen for de
bestilte ydelser. Dog kan der kræves fuld dækning for ydelser, der ikke
kan afbestilles.
§16, stk. 3 Antallet
af deltagere kan reduceres med op til 35% ved skriftlig meddelelse
herom til hotellet senest 3 uger før arrangementets afholdelse. Ved
reduktion på mere end 35% kan hotellet/restauratøren vælge:
A: At betragte arrangementet som afbestilt og kræve godtgørelse efter stk. 2 eller
B: At gennemføre arrangementet med fuld betaling for det antal gæster
der efter denne bestemmelse ikke kan afbestilles (mere end 65%).
§16, stk. 4 Ved enhver reduktion senere end 3 uger før arrangementets afholdelse kan hotellet/ restauranten vælge enten:
A: At betragte arrangementet som afbestilt og kræve godtgørelse efter takst stk. 2 (65%) eller
B: At kræve fuld betaling for enhver reduktion
Ønsker du yderligere oplysninger, kan brochure med det udførlige regelsæt udleveres ved henvendelse til:
HORESTA, Hotel-, Restaurant- & Turisterhvervets Arbejdsgiverforening,
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg C
|